Intro

Alternativt, lokalt og bæredygtigt

Café Kosmos inviterer som de første i Odense, på 100 % veganske, økologiske og hjemmelavede retter. Du finder os i Lottrups Gård, hvor vi serverer vores lækre signatur-burgere, luftig havre-latté, halfbaked chokomuffin eller en kølig specialøl. I godt vejr er vores hyggelige baggård med borde, bænke og krydderurter en rigtig lille oase i hjertet af byen. Kommer du på en koldere dag, kan du sidde inde og hente inspiration til dit næste møbel-upcykling projekt, betages af månedens kunstværker og nyde duften fra køkkenet.

Menukortet byder på klassiske caféretter, raw bowl, dagens tallerken og øl & vand fra Ørbæk Bryggeri. Kaffen er fra “Den Bæredygtige Bønne”, en odenseansk leverandør med egen farm i Uganda. Alle vores råvarer er så bæredygtigt og nærproduceret som muligt, så dit besøg på Café Kosmos efterlader dig med god smag i munden og en engels samvittighed.

Er du mere til hjemlig hygge, findes alle vores retter også som take-away

Vi ses på Café Kosmos

Save

Menu

Save

Save

Om

Café kosmos er et bæredygtigt og allergivenligt alternativ i Odense. Vi har fokus på lækker mad, bæredygtighed og lokale råvarer.

Gruppen ØKOllektivet, har efter mange år som drivende kræfter i “Vegansk Folkekøkken” i Ungdomshuset, nogle år som streetfood – og eventkøkken, gået planken ud. I februar 2017 slog vi dørene op for Café Kosmos, og er glade for det hver dag. Caféen er vores bud på et sted for bæredygtig madkultur og har også yoga-brunch, lokale kunstnere, upcykling, lørdags-DJ og andet lækkert på programmet.

– Mød os i Lottrups Gård
– Følg os på Facebook og Instagram
– Ring til os på +45 25 11 31 23
– Mail på cafekosmosdk@gmail.com

Vi glæder os til at byde jer velkommen!